Grundlagt i marts 2003 af Eyrún H. Gunnarsdottir  

Idégrundlaget var enkelt fra begyndelsen. Få samling på de bedste produkter i branchen og sørg derefter for let adgang til dem for alle. Missionen er gået godt takket være enorm kunde support og positivt feedback fra både private kunder, der har fulgt FreQuence fra starten, til nu også branche kunder. Vi kan ikke altid være de billigste til private, men folk ved de kan regne med hurtig levering, fuld support - alt i alt god service. - En stor tak til de kunder der har været med fra start og stadig hænger på!

 

Distribution - samt udvikling af højttalere & elektronik...

I dag fordeler forretningen sig på godt 80% business to business salg og knap 20% privat salg. Ud af de 80% er ca. 60% eksport. De 20% privat salg omhandler primært Danmark samt lande hvor vi endnu ikke har forhandlere. Vi servicerer, i skrivende stund, over 50 industri kunder i branchen der primært har med højttalere at gøre. Tallet stiger måned for måned og vi må siges at være i en meget positiv udvikling. Vores løsninger gælder alt fra logistik over udvikling til rådgivning af helt almindelige brugere.
Primær eksport går til: Norden, Østeuropa, mens lande som f.eks. Japan, Sydafrika også gør brug af vores service. Det svarer omregnet til ca. 2 tons enheder og komponenter der afskibes hver måned.

   
Partnere & agenturer...  

At give sit agentur til en distributør er bestemt en tillidssag. Der skal arbejdes hårdt for hvert enkelt af dem og man skal gå til opgaven med omhu. For eksempel i november 2008 kom Salgs Direktøren fra WBT til Danmark at evaluere FreQuence. Efter endt forhandling og præsentation af FreQuence, blev vi oprettet som distributører i Danmark. Det betyder at både private og virksomheder nu kan trække fra et dansk lager og dermed spare både tid og penge. Samtidigt kan industrien bestille præcist den mængde der er behov for og slippe for de store lagre for så at optimere deres cashflow. Præcist det samme gælder for de mange enheder og øvrige komponenter der eksisterer i vores program. Mange af dem ser du til højre på siden hele vejen ned.

   
Når det ikke findes laver vi det...  

Det var eksempelvis ikke muligt at finde en god film modstand der ikke farvede lyd, kunne håndtere nok effekt og samtidig havde en lav tolerance. Så gik vi sammen med en stor amerikansk producent og det tog ca. 3 måneder og så var PCA® modstanden født. En fin modstand med lav tolerance og enestående akustiske egenskaber. Det samme gjaldt kondensatorer og andre ting. For kabinetter til vores egen kit serie, benytter vi en god ven og partner i Malaysia, digitale forstærkere fra Holland, lækre Mundorf komponenter fra Tyskland, Wavecor enheder fra danskere i Kina osv. På den måde er vi en del af et internationalt netværk der kan løse stort set alle akustiske højttaler opgaver.

 
Fremtiden bringer...

Man kan ikke, selv om det kunne være rart at spå om fremtiden, men man kan dog gøre noget for at gøre den god og indholdsrig. Først og fremmest gælder det om at tage vare på vores kunder og hele tiden blive bedre til det vi gør. At forsyne så mange lande og så mange forskellige kunder er i dagligdagen en stor positiv udfordring. Det hjælper at have så dygtige producenter bag, som vi har opnået på kort tid og det er bestemt spændende at være en del af nutidens - og fremtidens løsninger på lyd.
Vi håber at vi sammen kan styrke samarbejdet hvad enten det gælder det lille private hobby projekt eller store industrielle behov.

Tak for interessen.


Herunder følger mere detaljeret info omkring udvikling, teorier og idégrundlag. Går du og overvejer at starte eget firma, købe nyt anlæg eller måske bygge en højttaler selv, så læs blot videre...


Nu til teknikken og alt det sjove...

Artiklen herunder er skrevet af Torben Mikkelsen Nov. 2008

Lyd; Det handler om lyd og det at gengive toner. Er det noget man kan diskutere subjektivt eller objektivt - kunne man jo spørge. På FreQuence mener vi faktisk at man kan diskutere gengivelse af toner og dermed musikgengivelse objektivt. Det vil sige at man kan høre at noget gengiver rigtigt og andet gengiver forkert, med det er ikke det samme som at sige noget gengiver godt eller skidt.

Eksempel på objektiv korrekt gengivelse:

Vi sætter en sanger til at synge et vers lige midt imellem et sæt højttalere og optager det på det mest akkurate medie til formålet. Den lyd husker vi hvorefter vi gengiver optagelsen over højttalerne via så neutral forstærkning som muligt.
Hvis det er komplet umuligt at høre forskel på optagelsen og den rigtige vokal; ja så har vi faktisk at gøre med korrekt gengivelse.

Men lyder det så godt? Tja, måske!? Her er det at de mange ubekendte træder ind og gør udfordringerne interessante og mere subjektive, men først lidt baggrund.
Jeg har de seneste år haft fornøjelsen at arbejde med højttaler producenter stort set jorden rundt og deltaget i alt fra grundudvikling af enheder til egentligt salgsarbejde og rådgivning. Opgaverne spændte fra enorme selskaber i Asien til high-end producenter i Europa. Ikke én af dem har præcist den samme sound - og da slet ikke de samme teorier.

Hvorfor nu det hvis det hele er så enkelt som beskrevet herover? Jo, der er simpelthen bogstaveligt talt uendeligt mange faktorer der spiller ind. Tager vi nu den højttaler og anlæg der gengav sangeren perfekt i den før beskrevne opstilling og flytter højttaleren til et andet rum med en anden akustik, så vil klangen jo ændre sig tilsvarende og dermed ikke længere være korrekt - øv!

Sætter vi nu en anden forstærker på med andre akustiske egenskaber end den vi benyttede til opstillingen, så ændrer lyden sig også. Skifter vi samtidigt kabler og stik ud fra udviklings opstillingen går det helt galt. Kort sagt hver eneste gang vi ikke gør præcist som i den opstilling der var lavet til formålet, bevæger vi os væk fra det objektive korrekte.
Note: Vi oplever faktisk samme fænomen når vi afprøver hvilke komponenter der skal indgå i vores byggesæt. Selv om to komponenter har samme værdi, lyder de forskelligt fra mærke til mærke.


Det var så få eksempler på den materielle side af sagen, men for at gøre det endnu mere komplekst, er vi jo også forskellige som mennesker. Hvis en person udefra træder ind til forsamlingen, der lige har lyttet på den helt rigtige og objektivt neutrale opstilling og denne person ikke ved hvad der er tale om, er der stor sandsynlighed for at han vil sige; "jeg har da hørt andre højttalere der spiller mere korrekt" - det passer jo så ikke med mindre man et andet sted på kloden har gjort det samme og personen har hørt dette. Det kan der nok komme diskussioner ud af, men tankevækkende; ikke sandt:)


Hvad gør man så, når nu der er så mange ubekendte; jo vi må finde fællesnævneren. Vi har sammen med mange kompetente udviklere defineret "standard stuen" og bragt denne med ind i vores kalkulationer og målinger. Det har faktisk givet et forbløffende præcist resultat. Ved udviklingen af 625i testede vi teorier og praksis af for første gang i fuld udstrækning. Det resulterede i en lydmæssig ensartethed i stuer der var let dæmpet (uden væg til væg tæpper) og til stuer der var vel dæmpet.

Hvis vi nu havde udviklet i eksempelvis lyddødt rum og ladet det resultat stå alene, havde højttaleren haft for meget energi i mellemtone/diskant region når den kom ind i en mere "moderne" let møbleret stue med eksempelvis hårdt trægulv.

Vi har til dato afprøvet de nye formler og teknikker på enkelte privat kunder og to industri kunder. Begge med fantastisk resultat. Musikken lød rigtigt og flot her - men også når konstruktionerne kom i deres nye miljø.

Det er næsten umuligt at udvikle en moderne højttaler uden at kunne måle. Målinger bruges til grundudvikling og for at spore fejl man ellers har svært ved at lokalisere. For at kunne benytte udstyret rigtigt er det vigtigt at forstå lidt om lyd i praksis - teorier findes der nok af, men dem holder vi udenfor et øjeblik og erstatter dem med simpel logik.

Vi ved med sikkerhed at høje toner er dem der først bøjer af da de har de korteste og dermed de mest følsomme bølgelængder. Du kender sikkert fornemmelsen når naboen spiller højt og du hører kun bas lyde. Alt andet er skåret væk. Derfor er det altafgørende at diskanten sættes i ørehøjde (ca. 90 cm over gulv) eller at konstruktionen udmåles i den højde der naturligt lyttes. Ellers konstruerer man ud fra et punkt der ikke skal lyttes på og det giver ikke mening - måske i teorier, men ikke i den virkelige verden.

Et godt råd til udvikling & målinger af frekvensgengivelse er altså:
- Sæt diskanten i ørehøjde
- Placér mikrofon ret ud for diskanten
- Brug ører og sund fornuft til fintuningen
. Spil noget musik du ved der er svært at gengive (komplekst med masser af forskellige toner) og tilpas den endelige afstemning efter dette. Du vil sikkert skulle kompromittere din måle kurve i forløbet, men hvad sjov er der i at have en flot kurve hvis højttaleren ikke er musikalsk...


Vi er helt klar over at der findes mange andre teorier, som f.eks. at placere mikrofonen imellem to enheder, men denne løsning har aldrig givet os det ønskede resultat - og hvad gør man lige når man så har en 4 vejs højttaler....og det er vel egentligt logisk nok alt sammen når man tænker over det. Jeg vil tro at jeg på mine rejser har oplevet samtlige måder at gribe tingene an på, men når man summerer det hele op og ser det lidt oppe fra, begynder logikken at sive ind og samle sig til en løsning der går hånd i hånd med de øvrige standarder beskrevet.


Vores kit/byggesæt udvikles til inspiration for private DIY og industri, men også for at vi kan rådgive korrekt. Ved selv at have udviklet og arbejdet med enhederne, kan vi oprigtigt videreformidle de enkelte produkters egenskaber. Det er en tidskrævende måde at gøre tingene på, men det ender op med masser af fordele.

Udover at producenter får et godt udgangspunkt, kan private opnå højttalere med luksus komponenter og når produktionen nu flyttes hjem i de enkelte stuer, forsvinder omkostninger til forhandler, produktion og medarbejdere. Der er en stor økonomisk gevinst i dette, men også mange sjove lærerige timer imens man bygger. Det kræver dog at man har minimums kendskab til at arbejde i træ eller kender nogen der kan følge tegningerne.
Adgangen til de bedste enheder og komponenter gør opgaverne sjove, men også udfordrerne. Produkter som ScanSpeak, Peerless, Vifa & Wavecor har alle nogle af tidens største udviklere bag sig og når man arbejder med så gode sager, yder man helt naturligt sit bedste og resultatet begrænses derfor ikke når man samtidigt kombinerer med Mundorf og WBT.

Valget af byggesæt foretages ofte ud fra helt enkle prioriteringer:
- Plads
- Behov
- Økonomi
- Naboer; hvor højt kan du spille uden at miste boligen
- Og den sidste ikke helt uvæsentlige; hvad kan man få lov til i hjemmet uden at det koster ægteskab, kæreste og psykiatrisk henvisning.

Benyt de bedste råvarer og husk at en lille højttaler med gode enheder ofte spiller bedre end en stor bygget på discount dele. Det bliver sjældent bedre end de råvarer der benyttes.

Hver enkelt del i anlægget tæller. Forstået på den måde at f.eks. en ringe forstærker eller lydkilde (CD, DVD mm.) kan få selv nok så gode højttalere til at lyde mindre godt. Det samme gælder for komponenter i delefilteret, kabler og tilslutninger. Brug altid de bedste du har råd til. På de nyere byggesæt oplyser vi præcist hvilke komponenter der er benyttet til endelige evaluering af højttaleren. Kædens svageste led giver fællesnævneren kunne man også sige, så det er ikke anderledes end med så mange andre ting i livet.
Med Music Hall er du sikkert på tre ting: Fantastisk lydgengivelse, lækkert tidløst design og høj ydelse for hver krone. Music Hall vinder da også stort set hver eneste test de får i udlandet hos de magasiner der laver direkte sammenligninger med lignende produkter - ikke uden grund at den gamle Roy Hall bag mærket kan side afslappet og fortælle om produkterne i forskellige interviews på youtube:)
Whisky er i øvrigt et tilbud folk får når de besøger Skotten på udstillinger og den tradition vil hos FreQuence opretholde, så lur mig om ikke det er muligt at få et lille glas når du møder os på udstillinger rundt omkring - gode traditioner ser vi ingen grund til at bryde:)

Pladespillere kommer stærkt igen - Hvorfor egentligt det? Mange af vores kunder er unge mennesker der ikke er vokset op med de sorte 12" store uhandige skiver. Man kan ikke engang få Windows Vista på vinyl og man kan ikke spole på fjernbetjeningen - hvad skal vi da med sådanne noget oldnordisk teknik...

Vi hører selv til dem der i privat regi, skippede pladeploven for mange år tilbage. Efter flere år som discjockey og med lydstudie, havde vi en samling på ca. 5000 plader. Da CD'en så kom og pladsen dengang var trang, solgte vi hele dynen til Accord i København. Det er nok den værste disposition jeg selv har foretaget nogensinde, men man tænker ikke lige over sådanne ting i "gerningsøjeblikket".
Vi er nu begyndt at genopkøbe plader, for det viser sig faktisk at udviklingen er fulgt med på pladespillersiden og at de værker eksempelvis Music Hall i dag laver er helt enestående. Præcision i lejer, motor samt pick-up, er ganske enkel formidabel. Der har altid været "close race" imellem CD og LP, men vi har nu oplevet at flere værker ganske enkelt har mere lækker sound og til tider også mere dynamik på visse indspilninger. Den gamle støj og rummel, som man husker er i store træk helt væk på nye pladespillere.
Hvis jeg skal give et godt råd til en nytilkommen musik elsker; køb dig en pladespiller. Prøv det og nyd det! Du kan finde masser af spændende musik til næsten ingen penge og pladeforretningerne er igen begyndt at sælge dem fordi mange musikere og bands simpelthen udgiver på vinyl igen. Går du meget op i din musik, så køb en god tung maskine og kunne du bare godt tænke dig at prøve det for at have det som side hobby til dit anlæg, så gå efter en Music Hall MMF 2.1 eller 5.1. Alle leveres de i fantastisk flot finish, men god pick-up og klæder de fleste hjem med deres stilrene design.


Der kan skrives uendeligt meget mere om den vigtige beslutning det faktisk er at vælge det rette anlæg. Vi bruger det en stor del af dagen til akustisk tapet, men også til film og ikke mindst til store musikalske oplevelser. For rigtigt mange af os vokser glæden ved musik når anlægget er i orden og det er direkte med til at udvide horisonten når det gælder genrer. På et godt anlæg hører man de mange detaljer og renheden bliver langt højere. Samlet set betyder det at vores ører stimuleres med vellyd frem for støj.
Musik som terapi: Når man efter en lang arbejdsdag kommer hjem til drømmeanlægget, lægger en god plade eller CD på, skruer tilpas op og så ellers bare lukker øjnene og lader tonerne trænge helt ind i sjælen, så er man godt på vej til en ordentlig genopladning. Samtidigt har man måske mere lyst til at dele musik oplevelser med vennerne og som mennesker er vi indrettet så vi husker via lyde, på samme vis som vi husker via andre sanser.
Når musikken bliver fysisk via større højttalere eller 2.1 systemer (side højttalere & subwoofer) forstærkes denne effekt og oplevelsen vokser næsten til det dobbelte når bassen er med på samme niveau som de øvrige toner.

Til slut vil vi ønske alle god byggelyst og i øvrigt rigtig god fornøjelse med de produkter i nu måtte vælge. Vi har også taget et par af de tunge drenge ind til de af jer der ikke ønsker at bygge selv. Kravene til de mærker, var bl.a. at de dels indeholder enheder vi kunne sige god for og dels er afstemt korrekt. Dette må siges at gælde for både Xavian & Phonar. I hvert deres regi og design, udfolder de musikken sådan som det bør lyde og samtidigt leverer de begge utroligt godt håndværk.
Husk også at Acoustic Force kan levere flere af vores kit som færdige højttalere. Du tager bare kontakt til dem for tilbud. De har samtidigt et yderst spændende og dynamisk højttaler program der tåler sammenligning med hvad som helst.



 Samtlige produkter finder du online på www.frequence-shop.dk

Opret dig under "My Account" på siden og du er klar til at handle. Benyt info herunder for telefonisk rådgivning og tips.

   

Telefonrådgivning: +45 5151 0199 eller tm@frequence.dk

Lager & Logistik: +45 2299 5512 eller info@frequence.dk

© Copyright FreQuence 2008

FreQuence, Rønnealle 4, 6920 Videbæk, Denmark

VAT/CVR Nr. DK 27145833

D.U.N.S Nr.